fredag den 18. april 2014

Aktivitetsplan 2014/2015


Så er aktivitetsplanen for resten af 2014 og begyndelsen af 2015 klar. Du kan se den her. Aktivitetsplanen bliver selvfølgelig også omdelt. 


torsdag den 13. marts 2014

Fastelavn 2014 - en af de første forårsdage

Søndag den 2. marts 2014 blev der igen afholdt fastelavn i Addit forsamlingshus. Unge som gamle var mødt op - både for at slå katten af tønden i fine kostumer og for deltage i den årlige kagekonkurrence. Der var 20 børn til og 45 voksne til arrangementet, så alt i alt var vi 65 personer og det var en rigtig hyggelig dag.



Læs mere og se flere billeder her

tirsdag den 12. november 2013

Fællesspisning og banko - november 2013

Så er det sidste forsamlingshusarrangement i 2013 løbet af stablen. Fællesspisningen var igen i år en succes med omkring 50 deltagere. Menuen stod på sprødstegt flæskesteg med tilbehør og risalamande til dessert med tilhørende mandelgave.


Efter spisningen stod den som sædvanlig på banko. Først en række og derefter hele pladen fuld. I år var fordelingen af præmier lidt bedre spredt ud end den plejer. Der blev uddelt sidegevinster, chokolade og ænder.



Se flere billeder her

torsdag den 10. oktober 2013

Gåtur i Addit Skov

En solrig søndag i september blev der kaldt til samling på gadekæret inden en flok på ca. 30 Addit-borgere drog på gåtur i Addit skov. Vejret var noget nær perfekt og skoven viste sig fra sin smukkeste side

Læs mere

SAMLING PÅ GADEKÆRRET INDEN GÅTUREN.

 

fredag den 27. september 2013

En hyggelig Sensommerfest


Nu er det snart en lille uge siden vi afholdt Sensommerfest i Addit forsamlingshus. Aften var en succes med næsten 40 mennesker til spisning. Temaet var selvfølgelig sensommer med solsikker, græskar og efterårsgrønt. 

Der var blevet fyret op under grillen til en festlig aften der først sluttede ved 3-tiden. 
 
Maden var rigtig lækker - det samme med drikkevarerne

Kaj Hansen fra Sdr. Vissing spillede op til dans
 

torsdag den 11. april 2013

Forårsfest med succes

Forårsfesten 2013 blev en festlig affære med dilletant, smørrebrød og dans. Vi startede ud med dilletant, hvor en del af pladserne var blevet besat af nye uprøvede kræfter. Alle klarede det godt, selvom det var en ”ny” genre, der blev afprøvet. Forårsfesten samlede 76 personer fra Addit og det var hyggeligt at der kom et helt bord fra skoven!

Efter spisningen var der fest og dans til den lyse morgen. Så alt i alt kan man sige at festen var en succes.

 

fredag den 15. marts 2013

Forårsfest - der bliver øvet på livet løs

Igen i år skal der være dilletant i Addit forsamlingshus. Fra midten af januar er der blevet øvet på livet løs og som altid er det først et par dage inden premieren det hele begynder at falde på plads. Men det er jo charmen ved det hele.