onsdag den 23. januar 2013

Addit forsamlingshus - et samlingssted for alle


Addit forsamlingshus er beliggende på Pindebakken 8 i Addit by. Forsamlingshuset danner ramme for mange hyggelige arrangementer. Som årlig tradition afholdes der den 1. fredag hver november banko, hvor alle er velkomne. Aften starter med fællesspisning og derefter går vi ellers i gang med banko, hvor der spilles om chokolade, ænder og andre spændende sager.


Derudover afholdes der fastelavn med tøndeslagning og kagekonkurrence, forårsfest med smørrebrød og (måske) dilletant, Sankt Hans med snobrød og bål og sensommerfest med musik og hygge.

Vi glæder os til at se jer til de kommende arrangementer.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Addit forsamlingshus